Er du Danmarks nye forsvarsrådgiver i London?
Enregistrez cette offre et organisez votre recherche
Créez un compte gratuit pour enregistrer des offres d'emploi, créer des alertes et revenir à cette liste depuis votre tableau de bord.
En continuant, vous acceptez nos Conditions d’utilisation & Politique de confidentialité.
Brænder du for sikkerheds- og forsvarspolitik, og ønsker du at bidrage til at styrke samarbejdet herom mellem Danmark og en central allieret? Har du internationalt udsyn og interesse for at fremme danske interesser i en vigtig tid? Og kan du lide at arbejde sammen med dynamiske og dedikerede mennesker i et fagligt stærkt miljø? Så skal du overveje at søge stillingen som forsvarsrådgiver i London.
Om os
Europa står i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed, og Forsvaret er i gang med en omfattende strategisk forandring, der indebærer en historisk styrkelse. Danmark og Storbritannien har tætte bånd og arbejder løbende på at udvikle det stærke forhold indenfor sikkerheds- og forsvarspolitik. Samarbejdet med Storbritannien foregår i alle militære og beredskabsmæssige domæner. Det har udviklet sig meget i takt med den sikkerhedspolitiske situation og er i disse år særligt mærket af Ruslands invasion af Ukraine, fokus på NATO’s nordlige flanke (Arktis) og NATOs indsats for at sikre troværdig afskrækkelse og forsvar.
Om stillingen
Forsvarsafdelingen Ved Ambassaden i London Spiller En Central Rolle i Samarbejdet På Det Sikkerheds- Og Forsvarspolitiske Område Mellem Danmark Og Storbritannien. Som Forsvarsrådgiver Vil Du Formelt Være Underlagt Forsvarsattachéen Men i Praksis Arbejde Selvstændigt Og Ofte i Samarbejde Med Ambassadens Politiske Sektion. Dine Væsentligste Opgaver Være, At
- Holde Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen og øvrige danske myndigheder orienteret om aktuelle forsvars- og sikkerhedspolitiske emner i Storbritannien, herunder positioner og forventninger til møder i NATO og øvrige multilaterale fora
- Opretholde og videreudvikle forsvarssamarbejdet og relationerne mellem Danmark og Storbritannien
- Opbygge og opretholde tætte samarbejdsrelationer med nøglepersoner i det britiske forsvarsministerium samt øvrige relevante ministerier, myndigheder og forsvarsindustrielle aktører
- Indsamle information og rapportere om britisk militær organisering, omfang og udvikling
- Yde støtte til planlægning og gennemførelse af diverse besøg, møder, kurser og lignende, herunder ministerbesøg
- Bidrage til rådgivning af den danske ambassadør til Storbritannien om forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold og i det daglige arbejde tæt samarbejde med ambassadens politiske sektion i koordination med forsvarsattachéen
- Støtte danske virksomheder i forsvarsindustrien i forbindelse med etablering af partnerskaber og udvikling af kontrakter i forbindelse med deres arbejde i Storbritannien
Stillingen er placeret ved den danske ambassade i London. Det forventes ligeledes, at du vil skulle dække relevante udviklinger i forsvars- og sikkerhedspolitikken i Irland.
Om dig
Vi forventer, at du har en relevant akademisk uddannelsesbaggrund samt erfaring inden for det sikkerheds- og forsvarspolitiske område.
For at komme i betragtning til stillingen lægger vi vægt på, at du har følgende egenskaber:
- Bredt kendskab til internationale forhold, herunder gerne viden om og erfaring med samarbejde med Storbritannien, NATO og/eller JEF
- Overblik og evne til at håndtere komplekse situationer
- Helhedssyn og stærke analytiske evner
- Meget gode kommunikationsevner både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk
- Gode diplomatiske evner og kulturel forståelse
Som forsvarsrådgiver i London skal du varetage det eksisterende samarbejde med en af Danmarks tætteste allierede på både politisk og strategisk niveau. Du bør samtidig have øje for de udviklingsmuligheder og potentielle nye samarbejder på forsvarsområdet, der måtte tegne sig som følge af ændringer i den generelle sikkerhedspolitiske situation såvel som i britiske sikkerhedspolitiske prioriteringer.
Personligt er du initiativrig, udadvendt og har evnen til at løse store og små opgaver selvstændigt, hurtigt og effektivt. Stillingen stiller store krav til din fleksibilitet og omstillingsparathed. Du har desuden talent for at skabe netværk og kan samarbejde med folk på tværs af forskellige faglige og kulturelle baggrunde.
Du formår at håndtere komplekse politiske sager og begå dig diplomatisk. Hertil er det en fordel, hvis du har erfaring fra Forsvarsministeriets departement, Forsvarsministeriets styrelser eller forsvarskommandoen (NIV I) eller fra tidligere internationalt arbejde.
Ansættelsesvilkår
Du er uddannet akademiker og vil blive ansat som specialkonsulent eller chefkonsulent efter den til enhver tid gældende akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten. Derudover vil der afhængigt af kvalifikationer være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 18,07 %.
Under udstationeringen vil du være udsendt på specialattachéordning og være underlagt Udenrigsministeriets instruktion