Udstationering til Belgien
Enregistrez cette offre et organisez votre recherche
Créez un compte gratuit pour enregistrer des offres d'emploi, créer des alertes et revenir à cette liste depuis votre tableau de bord.
En continuant, vous acceptez nos Conditions d’utilisation & Politique de confidentialité.
Forsvarsministeriets kontor ved Danmarks Faste Repræsentation ved NATO (DANATO).
Vil du arbejde med forsvars- og sikkerhedspolitik i et dynamisk og internationalt miljø og brænder du for NATO?
Så har du muligheden for at søge en stilling som assisterende forsvarsrådgiver i Forsvarsministeriets kontor ved Danmarks Faste Repræsentation ved NATO (DANATO).
Som assisterende forsvarsrådgiver er du udstationeret af Forsvarsministeriet.
Forsvarsministeriets ni medarbejdere og to praktikanter samarbejder med medarbejderne udsendt fra Udenrigsministeriet og medarbejderne ved Danmarks Militære Repræsentation ved NATO (DAMIREP).
Arbejdet inden for Forsvarsministeriets ressortområde omfatter bl.a. Alliancens afskrækkelses- og forsvarsprofil, forsvarsplanlægning, byrdedeling, materielsamarbejde, nuklear afskrækkelse, luft- og missilforsvar, resiliens, krisestyring, kapacitetsopbygning, efterretningssamarbejdet, cyberforsvar og ressourcestyring. Herudover varetages ligeledes spørgsmål relateret til Ukraine og Arktis.
OM STILLINGEN
Forsvarsministeriets medarbejdere ved NATO arbejder med forsvarspolitiske forhold i rammen af NATO – med også i synergi med forsvarsrådgiverne ved EU. Du vil selvstændigt på Danmarks og forsvarsministeriets vegne skulle dække møder inden for dine arbejdsområder og forhandle med øvrige allierede.
Forsvarsministeriets kontor ved DANATO er en attraktiv og travl arbejdsplads for dig, som ønsker at beskæftige dig med internationalt samarbejde samt forsvars- og sikkerhedspolitik. En væsentlig del af arbejdet omfatter arbejdet for Danmarks forsvarspolitiske prioriteter – primært – gennem forhandlinger i NATO’s fagkomitéer. Etablering af netværk og formidling af informationer både til andre landes repræsentanter og til hjemlige myndigheder er i den forbindelse vigtige processer.
Dine arbejdsopgaver vil blive nærmere fastlagt under hensyntagen til dine kvalifikationer og erfaringer samt den løbende prioritering og fordeling af sagsområder. Der forventes dog i stillingen at være et særligt fokus på ressourcepolitik, materiel- og industrisamarbejde.
OM DIG
Du kan søge stillingen med både civil eller militær baggrund.
Som civil ansøger forestiller vi os, at du er fuldmægtig eller specialkonsulent og lægger vægt på, at du har et indgående kendskab til ministerområdet. Du har indsigt i politiske processer fra arbejde i Forsvarsministeriets koncern eller centraladministrationen generelt. Du har desuden et godt kendskab til forsvars- og sikkerhedspolitik, og en særlig interesse og motivation for at arbejde i NATO.
Som militær ansøger forestiller vi os, at du er major/orlogskaptajn (M331).
Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med ressourcespørgsmål eller industri, men ikke nødvendigt for at kunne varetage stillingen.
Du er fleksibel i dine arbejdsopgaver og er villig til at skifte sagsområder ud fra en overordnet prioritering af sager, og samtidig villig til at tage en større arbejdsbyrde på dig i travle perioder.
Du er velformuleret i både skrift og tale, herunder i stand til kort og koncist at formidle omfangsrige eller komplicerede sager. Du kan anvende din faglighed til at omsætte komplicerede problemstillinger til politiske handlemuligheder.
Du er analytisk skarp og har blik for muligheder frem for begrænsninger. Du forstår at se en sag fra flere sider. Du er udadvendt og er god til at skabe netværk.
Du behersker engelsk på forhandlingsniveau i både tale og skrift og er i stand til at tale og præsentere på såvel dansk og engelsk foran store grupper af mennesker. Du har evt. erfaring fra internationalt samarbejde.
Som person besidder du en stor portion selvstændighed samtidig med, at du er en holdspiller.
Varetagelsen af stillingen stiller krav til din fleksibilitet både hvad angår korte deadlines og mangeartede opgaver, men også i forhold til tilrettelæggelsen af dit arbejde. Arbejdskulturen i NATOs hovedkvarter stiller store krav til fysisk tilstedeværelse. Hverdagen er præget af mange møder, der kan strække sig ud over normal arbejdstid.
En af dine vigtigste kvalifikationer er dit helhedssyn, hvor du formår at tænke koncernens udvikling ind i virket for dit ansvarsområde i overensstemmelse med Forsvarsministeriets mission og vision.
ANSÆTTELSESVILKÅR
Stillingen er slået op både civilt og militært.
For Civile Ansøgere
Du ansættes som fuldmægtig eller specialkonsulent i henhold til gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Afhængig af din erfaring og kvalifikationer kan der forhandles tillæg i forbindelse med ansættelsen. Du vil tillige modtage en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
For Militære Ansøgere
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter